Man spaender laerredet i en ramme, der er saaledes indrettet, at man siden, naar laerredet giver fig nd, kan stramme det staerkere. Naar dette er skeet, laegges 1) rammen plat ned, saaledes at den side, der skal anstryges, kommer til at vende op.,2) stryger man middelmaadig staerk hendskelim, som man har slaget til en belling, med en dertil sorfaerdiget bred traspade, overalt lige paa, indtil man kan see paa den anden side, at den ret bar trukket fig ind.,3) skraber man atter det ovrige sammen med spaden, paa det at der ikke skal blive noget paa laerredet, som ei er trukket ind. Limen maa vaere saa tyt, at den ikke traekker igjennem paa den anden side; dette liimvand tjener dertil, at all smaa traade paa laerredet blive trykkede ned, og at de smaa huller i samme blive opsyldte, saa at de sidenester derpaa strogne farver ikke kunne traenge igjennem.,4) naar den overflodige liim er tagen af, lader man laerredet torres i lusten, og naar det er ret tort, guider man det overalt sagte af med pimpsteen, for at faae de enduu derpaa vaerende traade bort. ,5) alfriver man brunnrodt og selvergled med linolie, og rorer det ind med den. Naar farven er tyk nok, laegger man rammen med laerredet atter plat ned paa bordet, og stryger farven paa med en dertil bestemt traekniv.,6) naar farven er paastrogen, og det overflodige atter er borttaget, lader man rammen torres igjen, og derester kan man endun engang overguide laerredet med pimpsteen, for at gjore det fuldkommen glat.,7) endelig giver man det et graag anstrog af bleywidt og kulsort, som er meget fiint afrevet og indrort med linolie. Dette gjores med en flygtig haand, og saa wydt som muligt, at der ikke saa suart skal komme braek i laerredet, og paa det at den farve, der siden ester skal males derpaa, kan holde fig desbedre.