Bernsteen fernis. 1) Man kommer den grovstødte, smærltede bernsteen i en godt glasseret Leerpotte, gyder en lige eller den dobbelte vægt terpenthinolie (efter hvilken grad af flydenhed man forlanger af fernissen) derpaa og holder det hele under omrøren i en jævn varme, indtil opløsningen er skeet; sætter karret dernæst over en kulild og tilsætter efterhaanden, under omrøren, af linoliefernis, som i forveien er ophedet, det dobbelte eller tredobbelte af vægten af bernstenen, sier tilsidst fernissen gjennem reent linned i flasker, som man bevarer vel tilproppede.,2) Paa det stødte bernsteens-colophonium, der kommer i karret, gyder man af linoliefernis det dobbelte eller tredobbelte af sammes vaegt, bringer den over kulild og opheder den saalæge under omrøren, indtil harpiren er opløst. Man tager da karret fra ilden, lader det afkøles noget og rører da efterhaanden deri heed terpenthinolie, (omtrent det halve af linoliefernissen), indtil fernissen er behørigen fortyndet.,Skal denne fernis tjene til deri at udrsre farver, som i forveien ere afrevne med terpenthinolie, tilsættes samme ingen terpenthinolie. Bliver den for tyk, fortynder man den med varm terpenthinolie.,3) Man lader i en glasseret leerpotte 8 untser venetiansk terpenthin smæltes over en kulild, rører endvidere, under bestandig omrøren, deri et pund pulveriseret, usmæltet bernsteen og tilsætter endnu 2 untser hvid colophonium, bedækker potten og fortsætter ophedningen, indtil massen er fuldkomment smæltet. Man tager da potten fra ilden, lader den noget afkøles og tilsætter under bestandig omrøren endnu 24 untser heed terpenthinolie.,Man maa hver gang anvende nye Leerkar, fordi harpiren og olien, som sætter sig i de sine ridser i glasuren, let forkulles og sværter fernissen. Ved større Masser kan man anvende et kobberkar, som er indknebet mød mundingen, og som kan lukkes med et laag; dog maa man ved saadanne metalkar sorge for, at kun bunden og den nederste deel, der bestandigen er bedækket med olie, ophedes, fordi ellers der, hvor overfladen af fernissen naaer kjedlens sidevæge let en forkulling og sølgeligen en sværtning indtræder. Bernstenen giver meget faste og varige fernisser, som døg stedse ere stærkt farvede, og derfor ikke passe til klare farver; desuden bruge bernsteensernissen længere tid, end copalfernissen til at tøres i saadan grad, at den kan poleres.,Copalfernissen beredes paa lignende maade. Man kan derved bære sig ad paa folgende maade.,1) Til 1 pund smæltet og grovt pulveriserst copal tager man 1/2 til 1 pund linoliefernis og 2 til 3 pund terpenthinolie. Man gyder i karret paa copalen linolie og ligesaa megen terpenthinolie, sætter det paa en kulild og bevirker under omrøren harpirens oplosning med maadelig varme, i det man efterhaanden tilføier den øvrige deel af terpentinolie, som man imidiørtid har opvarmet. Fernissen bliver, ligesom forhen, filtreret og hevaret. Ved bruget kan den endnu, saameget man vil, fortyndes med terpenthinolie.,2) Naar fernissen skulde være mere bøielig, f. Fr. til læders lakering, tager man til 8 lod smæltet copal 16 lod linoliefernis, behandler samme videre, ligesom bernsteensfernissen No. 2, og rører endnu tilsidst 4 lod varm terpenthinolie deri.,3) Af en blanding af bernsteen og copal saaer man en fernis efter følgende forstrift, som især er stikket til lakering af bøgne og lignende ting, hvorved man behøver megen fasthed. I en vel glasseret potte, der rummer ømtrent 4 potter, kommer man 4 untser venetianst terpenthin, stiller potten over en jævn kulild og tilføier 8 untser siint pulveriseret bernsteen, som man rører vel igjennem med terpenthinen; efter etqQvarteers tid tager man potten fra ilden, rorer i den smæltede masse et pund grovstødt (usmæltet) copal, sætter under omrøringen dertil endnu 4 untser terpenthin og nogle skeefulde varm terpenthinolie, bringer potten i en halv time atter over en levende ild, børttager den paa ny, omrører Indholdet vel og tilsætter da to untser siint og hvidt coliphonium. Man sætter potten nu atter paa en levende kulild, lader den forblive der, til det hele er opløst og blevet flydende som vand. Man tager den da bort, lader den afkøles i nogle minuter og gyder da langsomt og efterhaanden, under omrøren, 24 untser linoliefernis, som man har ophedet. Er alt vel forenet, sætter man potten endnu i nogle minuter over Ilden, rører vel om, tager den derpaa igjen bort og tilsætter efterhaanden 24 untser heed terpenthinolie. Er fernissen afkølet, sier man den gjennem siint lærred og sætter til samme, hvis den er for tyk, inden den kommes paa flaster, endnu saa megen terpenthinolie, at den faaer samme tykkelse som linolie.,4) Den sædvanlige maade at berede den fede linoliefernis, bestaaer i at smælte copalen umiddelbart med fernisberedningen. Man støder den i stykker saa store som erter, lader den smælte over en levende ild i det kar, hvori fernissen stal beredes, saa at den bliver flydende fom olie; gyder da esterhaanden den ophedede linolie deri, medens karret forbliver over ilden, opheder blandingen endnu i nogen tid, tager den dernæst fra ilden og tilsætter esterhaanden terpenthinolie. Forholdene ere, som forhen; til 1 pund copal 1/2 til I pund linoliefernis og 2 til 3 pund terpentinoliefernis. Det ringere forhold tager man til saadan fernis, som snart skal bruges og hurtigere skal blive haard, for at kunne poleres.,Copalens smætning kræver ligeledes nogen øvelse. Dertil fordres en levende hede, som maa gives ved kulild i en vindovn, hvori karret skal opstilles saaledes, at heden virker kun paa bunden. Copalen udvikler ved smæltningen, som man søger at gjøre saa eensformig, som muligt, ved at omrøre med en spatel, en aromatisk dunst, i det den oppuster sig, og bliver esterhaanden, ved stærkere hede, aldeles flydende, medens massen hæver sig staerkt. Ved dette tidspunet tilgydes olien. Var smæltningen ikke fuldstændig, men ikkun en deel af harpiren flydende, den anden som en vælling, bliver denne deel ved tilgydningen atter fast og forbinder sig ikke med samme, da kun den fuldkomment flydende, aldeles forandrede harpix træder i forbindelse med olien. Den paa saadan maade tilberedede fernis bliver vel mørkere af farve, end den, der er frembragt ved en opløsning af omhyggeligen tilberedet copal-colophonium; men den giver en fastere lak og passer mere til udforelsen i det større.,Copalfernissen er med hensyn til sin udstrakte anvendelse, efterdi den er det vorsentlige material til den sine vognlakering, blandt alle lakfernisser den vigtigste, hvorsor her endnu folgende anfores. Til fernisberedningen tjener især den africanste copal fra Sierra Leone, som langt maa foretrækkes den, der kommer fra Sydamerica, hvilken sidste smælter og oploser sig mindresfuldstændigt end den forste. Stykkerne af denne Harpix have oprindeligen en ru, støvagtig eller leeragtig skorpe, hvorfra den kan befries, naar man kradser af med en kniv. De smukkeste og klareste stykker anvender man til den sinere Fernis, der bruges til vognkasser, den næstbedste til den anden sort (til hjulene, jernværket o. s. v.), resten til den dunkle og forte feruis. Den tørrende linolie, der tjener til copalfernissen, maa ikke afkoges med formegen sølverglød eller zinkvltriol; den bliver ellers for dunkel, ogsaa taber den fernlsserede flade med tiden i glands. Man kan ogsaa undgaae aldeles tüsætningen af blyilte, i det olien, som foroven er omtalt, blot forberedes ved kog.,Englærnderen Wilson Neil har givet anviisning til at forfærdige denne copaifernis fabrikmæssigen. Han anvender dertil et hølt kobberkar, der med en fremspringende krave (flanche) hviler paa en ovn, eller en art comfur, hvori hedes med en Ild af trækul. I hovedsagen er hans fremgangsmaade liig den forhen bestrevne. Fernissen bor, inden den bruges, have en alder af 6 til 8 maaneder. Vil man have den hurtigere til Brug, maa den koges noget tykkere, eller der maa anvendes mindre olie. For at gjøre fernislaget haardt og snarere stikket til poleren, tilscætter man til copalfernissen ogsaa en fernis af animiharpix, beredet aldeles paa samme maade, i det næmlig denne Harpix, hvoraf man udpiller de klare stykker, bliver paa forrige maade aldeles smæltet, ophedes med præpareret linolie og tilsidst faaer en tilsætning af terpenthinolie. Denne fernis nærmer sig i sine egenskaber til copalfernissen; men er dog mere farvet og mindre varlg.,Forholdene til disse fernisser ere folgende: a) med den første sort opal.,5) 8 pund copal, 15 pund præpareret linolie, 25 1/2 pund terpenthinolie.,6) 2 maal af denne fernis blandes heed med I maal Animifernis (af 8 dele animiharpix, 15 dele linolie og 25 1/2 dele terpenthinolie).,7) 8 pund copal, 22 pund præpareret linolie,*) 25 1.2 pund terpenthinolie. Et maal af denne fernis blandes med 2 maal af den forrige animifernis. Denne fernis tørres hurtigere og bliver haardere end den rene copalfernis, lader sig snart polere; men den er ikke saa varig.,8) Til hurtigere tørren og dunklere farver tjene Fernisserne 5) og 6) tillavede efter samme forhold, men med den med sølverglød beredede linoliefernls.,Disse fernisser tjene til at lakere vognkasser. ,b) Med den anden sort copal. ,9) 8 pund copal, 18 pund linoliefernis, 40 pund terpenthinolie, blandet med den samme mængde animifernis, sammensat i samme forhold. Denne ferms tjener til at male hjul, Fjædre og andre dele ved vogne o. s. v., hvortil man ellers vilde bruge bernsteenfernis.,10) For efter denne methode at frembringe en muligst klar copalpernis udpiller man de gjennemsigtigste og reneste stykker af den africanste copal, staaer dem smaa, tørrer dem i solen eller over en ovn og blander den med i Forveien vel udvastet tørt glaspulver, saa at man til 3 pund copal tager 2 pund glaspulver. Man smælter da copalen, der er blandet med glas under omrøren ved en jævn ild, hvilket, da harpixen er fordeelt, steer let, gyder derpaa 5 1/2 pund præpareret linolie, som i forveien er opvarmet. Man opheder det hele saa længe, til fernissen lader sig trække i traader, blander derpaa deri endnu 9 pund heed terpentinolie, sier det hele og bevarer fernissen i aabne kar, der ere udsatte for luften og lyset; men bestyttede mod støv, sol og fugtlghed, indtil fernissen har faaet den behørige alder. Denne fernis kan anvendes til sinere og lyse farver ogsaa til at blande i farver i oliemaling, for at bringe dem til hurtigere at tørres.,I sidste øiemed bereder man iøvrigt en fernis, hvortil er sat megen sølverglød, den saakaldte retoucheer-fernis (retouchir-butter), for at tilsættes til de farver, som anvendes til maling og som ere afrevne med olie, men mindre hurtigt tørres. Man koger næmlig 8 lod valmueolie eller noddeolie med 1 lod,fiinreven sølverglød, sier den gjennem lærred, tilføier dernæst 1 pund pulveriseret Mastix og lader den henstaae en tid.,I nogle Tilfælde, saasom til grundering til den saakaldte olieforgyldning paa metal, Træ, læder papir o. s. v. (ved at paalægge bladguld paa den med fernis overstrøgne flade) bruger man en meget hurtigt tørrende fernis som guldgrund. En saadan fremkommer paa følgende naade. 10 pund klar linolie blive efterhaanden ophedede til kog; efter to timers forløb tilsættes efterhaanden ,7/10 pund mønnie, 7/10 pund Sølverglød og 3/10 pund zinkvitriol, behørigen pulveriseret; dette omrøres ved bunden, for at ikke materierne skulle klumpe sig, og man vedbliver ved en jævn kogning, hvorved, naar olien vil stige formeget, man hjælper efter ved at øse med skeen. Efter 3 timer (fra begyndelsen af) sæmlter man i et andet kar to pund animiharpix, tilsætter til samme efter at den er bleven flydende, 1 1/2 pund linolie, som man har opvarmet, og gyder nu denne blanding til den øvrige olie i jernkarret, hvorpaa man fortsætter kogningen. Efter omtrent 5 timer, fra begyndelsen af operationen, vil olien lade sig trække i traader; dog kogningen maa endnu fortsættes, indtil olien hænger sig ved skeen, bliver klumpet, og en paa et stykke glas udgydet prøve har en feig og klæbrig fasthed, uden dog at blive for siiv. Man tager da karret fra ilden, bærer det i det frie, udenfor laboratoriets dør, lader blandingen afkøles noget og gyder til, først langsomt, siden hurtigere, 22 pund terpenthinolie. Først naar al terpenthinolie er tilsat, og det hele er derved ligeligen afkølet, rører man om og gyder fernlssen af til bevaring. Denne fernis tørres i 15 til 25 minuter.,,*) Denne er beredet ved at ophede længe gjemt linolie i 5 à 6 timer ti langsomt kog og tilsætte for hver 6 pund olie 1/2 lob brændt magnesia for at borttage eyren. Olien gjemmes i det mindste 3 maaneder i kar af bly eller tin.