Det væsentligste Materiale til Anstrygen af Lærred er en vel tørrende Linoliefernis, som er ophedet med en større Mængde Sølverglød (indtil Fierdedelen af Linoliens Vægt) og kogt, og som bruges uden videre Tilsætning af Harpix, for at Lærredet ikke stal blive mindre bøieligt. Til denne Fernis fættes slæmmet Kridt eller slæmmet Pibeleer, Okker, Umbra, cøllnst Jord eller en lignende Jordfarve, den kan haves for billig Priis; stal Farven vaere sort, tilsaettes Kønrøg, indetil det Hele bliver stivt som en tyk Sirup. Derpaa søres det paa Lærredet. Dette tages af en noget aaben Slags, dog jævnt, og spændes behørigen paa en Ramme paa følgende Maade. Den ene lange Side af Rammen er forsynet med Jernkroge, som staae i passende Afstand fra hinanden, og i hvilke Lærredet hænges ind med den ene Side. I den anden lange side af Rammen ere (lodret paa samme brede Flade) i lige Affstande Træpløkker eller Struer (lignende Violinstruer) indsatte, til hvilke den ene Ende af en stærk Snor, den gaaer igjennem et Hul i Struen, er befæstet; paa den anden ende af Snoren er en stærk Jernhage. Disse Kroge blive nu paa denne Side indhagede i Lærredet, og ved at omdreie Struerne blive dermed Snorende og ligeledes Lærredet Spændte saa meget, man vil. Man kan ogsaa indrette denne Rame, der kan have en Længde fra 15-18 Fod, saaledes, at den ene lange Side af samme, lige som den anden, er forsynet met Kroge, men kan giøres bevægelig, i det to Struer gaae gjennem begge Ender af samme og gjennem en Ansats paa begge Ender af Rammens Tværstykker, saa at, ved disse Struer, denne bevægelige Deel' af Rammen kan, saa meget man vil, bringes den modstaaende nær, eller fjernes fra samme.,Det behørigen Udspændte Lærred lægges nu med Rammen paa et Bord af behørig Brede, og den overnævnte Oliefarve paaføres med en Spatel, dannet som en Klinge, der har samme Længde, som Lærredets Brede, paa saadan Maade, at man holder Spatelen med sin skarpe Side næsten lodret mod Lærredet og skyder i det man bevæger Spatelen langs hen ad Lærredet, den i Forveien paa samme opdyngede Farve frem, saa at den ligeledes udbredes. Dette Overstrøg tørrer man i Solen eller i et luftigt Skuur (hvor, indtil Farven har saaet tillstrækkelig Fasthed, Rammen maa forblive vandret) og gjentager, efter Tørringen, Overstrygningen endny een Gang. Er dette andet Overstrøg fuldkomment tørt, sliber man med Pimpsteenspulver, Sand og Filt, eller i Stedet derfor med et Stykke Kork; dernæst afvaster og tørrer man, og tilsidst overstryges med Copalolievernissen Nr. 2 (S. 211) eller med Bernsteensfernissen Nr. 2 (S. 210). Bagsiden af Lærredet, som ikke bliver lakeret, faaer blot et enkelt Anstrøg af Grundfarven.,Skal paa den flebne Grund endnu føres en finere Farve, bliver denne reven med samme Copal- eller Bernsteens-Fernis og paastrøgen med Penselen. Almindeligen bliver Fladen trykt med Former i forskjellige Farver (ligesom Tapeter) eller ogsaa malet. Disse Farver udrøres med den nævnte Copalfernis; og, naar det Hele er tørt, bliver det overstrøget med samme klare Copalvernis. Man paasører Musiv- og Bladguld her paa samme Maade, som ved Bliklakeringen.,For at grunde Lærred, der skal bruges til Oliemalerier, følger man samme fremgangsmåde, kun paaføres ingen Lakfernis, og Bagsiden bliver fri. Til hvid Grund tilsætter man Linoliefernis med slemmet kridt og Blyhvidt; fører samme 2 til 3 Gange derpå med Spatelen og afsliber med Pimpsteen og vand.